Play Action Box (Lege/handlingskasse)

Play Action Box er en værktøjskasse med forskellige elementer, der inviterer både voksne og børn i alle aldre til at lege og indtage byens offentlige rum.

 

5-trins guide til

Play Action Box (Lege/handlingskasse)

Oversigt


Play Action Box (Lege/handlingskasse) "Lad os forvandle et offentligt rum gennem leg?" - Fernanda Tosta - Designer, tømrer, underviser og en af skaberne bag Play Action Box

5 trin

Hvem? Nogen der...

Ressourcetjekliste

Tid

Du skal afsætte en halv dag om ugen i 3 til 5 uger, for at få projektet op at køre i dit lokalsamfund.


1. Præciser en beliggenhed, der skal aktiveres af legen, og inviter dit lokale fællesskab!

Vælg et offentligt rum, der er underudnyttet i dit nabolag - en park, et torv eller endda en rundkørsel! Begynd at invitere dine naboer, og hvis der er en skole eller et medborgerhus i nærheden, så sørg for at kontakte dem, for at gøre dem til vigtige allierede.


2. Læs vejledningen grundigt igennem, og præciser hvilke materialer du ønsker at bruge til din Play (Action) Box:

Ved at læse vejledningen i ressourceafsnittet, kan du prøve at forstå alle de kategorier, der indgår i Play (Action) Box, og vigtigheden af hver enkelt. Indkald derefter nogle personer fra nabolaget til en workshop, hvor I beslutter, hvad indholdet skal være indenfor hver af de syv kategorier i jeres Play (Action) Box.

I workshoppen skal I starte ud med at tale om, hvad leg er for hver enkelt person. Derefter brainstormer I - hvad alle de ting er, der kan købes eller laves til hver af de 7 kategorier i Play (Action) Box? Dernæst er det tid til at udvælge, hvad der rent faktisk skal købes eller laves! I disse beslutninger skal du huske på det budget, I har til rådighed, de materialer, der er tilgængelige i nærheden, og kigge efter de løsninger, der genererer mindst muligt affald! Glem ikke at overveje størrelsen på den kasse, I ønsker at opbevare alle materialerne i!

Print et eksemplar ud af tjeklisten  og udfyld den med de elementer som vil udgøre jeres Play (Action) Box.


3. Køb (eller byg!) alle de materialer, der skal indgå i kassen:

Brug det budget der er til rådighed, til at købe materialerne, og indsaml donationer i nabolaget for at supplere legemulighederne! Du kan også gøre det igennem en række legetøjsbyggende workshops! Glem ikke at have en god blanding af traditionelt og allerede genkendeligt legetøj sammen med mere frie materialer, der kan have forskellige anvendelser og stimulere fri leg og børns fantasi. Da vi ønsker at omdanne hele stedet til legeområder, skal vi tænke på store elementer, der har en visuel effekt, så folks nysgerrighed allerede bliver aktiveret på afstand, og helst med materialer, der findes i overflod i lokalområdet. Glem ikke at sørge for, at alle elementerne passer ind i den kasse (eller de kasser), du har købt eller bygget, og at den er nem at transportere. Overvej også, hvor kassen skal opbevares.


4. Inviter alle til lanceringsdagen for Play Action Box!

Fastsæt en åbningsdato for Play Action Box, og inviter alle! Vi plejer at uddele klistermærker med symbolerne for Play Action Box når vi inviterer børnene. Vi anbefaler, at et par stykker fungerer som observatører, der fremmer forskellige lege og opmuntrer børnene til at interagere med det forskellige legetøj og materialer.

På dagen er det vigtigt, at der er en person som er ansvarlig for at lægge alt rigtigt tilbage i kasserne, når legetiden er forbi - man kan organisere det ved at bruge den tjekliste, som I udarbejdede i slutningen af workshoppen.

Husk at dele alle dine spændende aktiviteter med os på sociale medier, vi vil elske at følge med i hvordan I tilpasser og former ideen!

Tag os på:

  • https://www.instagram.com/acidadeprecisadevoce/?hl=en
  • https://www.facebook.com/acidadeprecisadevoce/?locale=pt_BR

 


5. Bliv ved med at lege!

Mød dit team efter den første oplevelse med kassen, og diskuter, hvad der fungerede, hvad der kan forbedres, og overvej hvilke nye materialer der skal købes. Lav et tidsskema for brugen af Play Action Box - hyppig aktivering er med til at skabe en brugskultur og en kollektiv bevidsthed om, hvor vigtigt det er at passe på materialerne. Og bliv ved med at lege. Ønsker nogle af børnene at melde sig som frivillige til at arrangere en af legedagene?


×