Se videoen og udforsk aktiviteter
Udforsk aktiviteter og vejledninger
Du kan finde en række sjove, elevstyrede vejledninger for alle aldersgrupper og erfaringsniveauer. Det er populært for eleverne at prøve selvstyrede tutorials, og mange aktiviteter indeholder lektionsplaner for lærere, så de også kan styre diskussionen eller udvide aktiviteten.
Udforsk aktiviteterne her og beslut på forhånd, om du vil vælge en enkelt tutorial for alle dine elever, eller lade hvert barn vælge sin egen.
Lav en plan for dagen
Folk over hele verden deltager i fejringen af Hour of Code under CS Education Week (5.-11. december 2022), hvor de nyeste tutorials og aktiviteter offentliggøres. Men du kan gennemføre en Hour of Code når som helst på året!
Husk at det er muligt at gennemføre din Hour of Code helt virtuelt. Se guiden og alle andre ressourcer på Hour of Code.
- Tænk over dine teknologiske behov. Computere er valgfrie!
- Den bedste oplevelse af Hour of Code er med computere med internetforbindelse. Men du har ikke brug for en computer til alle børn, og du kan endda gennemføre Hour of Code uden en computer. Hvis du vil have aktiviteter uden tilslutning, skal du blot filtrere afsnittet Teknologi i klasseværelset, for at vise indstillingerne for "Ingen computere eller enheder".
- Sørg for at teste tutorials på elevernes computere eller enheder for at sikre, at de fungerer korrekt på browsere med lyd og video. Har du lav båndbredde? Planlæg at vise videoer foran klassen, så hver elev ikke downloader sine egne videoer. Eller prøv offlinevejledningerne.
- Sørg for hovedtelefoner til klassen eller få eleverne til at medbringe deres egne, hvis den vejledning som du vælger fungerer bedst med lyd.
- Har du ikke nok enheder? Brug parprogrammering. Når eleverne danner par, hjælper de hinanden og er mindre afhængige af læreren. De vil også se at datalogi er socialt og samarbejdsorienteret.
Frem din Hour of Code
Nu hvor du har planlagt dit arrangement, er det tid til at begynde at promovere det!
Fortæl om arrangementet til din skole og dit lokalsamfund
Frem Hour of Code til andre lærere, som måske vil være med. Det er også en god mulighed for at kontakte din skoles PTSA, eller dele det i forældrenes nyhedsbreve og fortælle dem, at deres børn måske kommer hjem med lyst til at prøve flere aktiviteter og øvelser.
Fortæl frivillige ved at registrere dit arrangement
Når du tilmelder dit Hour of Code-arrangement, vil du modtage nyttige e-mails med nyheder og tips til at afholde en vellykket Hour of Code. Det er også sådan at du kan fortælle lokale frivillige, at din skole deltager. Frivillige er en stor ressource og kan komme og tale til din klasse om datalogi, eller blot hjælpe dine elever med Hour of Code-aktiviteter.
Gør dine elever begejstrede
Skab interesse op til arrangementet ved at dele inspirerende videoer, der fremhæver forskellige mennesker og kreative måder, hvorpå datalogi kan bruges. Eller bestil inspirerende plakater til dit klasseværelse. Eleverne er mere begejstrede for at deltage i et emne, når de ser folk der ligner dem selv, opmuntrer til det.
Start stærkt og kom i gang med at kode
Når dit Hour of Code-arrangement er kommet, skal du sørge for at starte stærkt med nogle af disse værktøjer og tips.
Inviter en lokal frivillig til at inspirere dine elever, ved at fortælle om bredden af muligheder inden for datalogi. Der er tusindvis af frivillige rundt om i verden, som er klar til at hjælpe med din Hour of Code, enten gennem et besøg i klasseværelset eller en videochat med dine elever!
Vis en inspirerende video:
Den originale Code.org-lanceringsvideo med Bill Gates, Mark Zuckerberg og NBA-stjernen Chris Bosh (Der findes versioner på 1 minut, 5 minutter og 9 minutter). Find flere inspirerende ressourcer og videoer på Hour of Code.
Det er helt i orden, hvis både du og dine elever er helt nye inden for datalogi. Her er nogle ideer til at introducere din Hour of Code-aktivitet:
Forklar hvordan teknologi påvirker vores liv med eksempler, som både drenge og piger vil interessere sig for (tal om at redde liv, hjælpe folk, skabe forbindelse mellem folk osv.). Skriv som klasse en liste over ting, hvor der bruges kode i hverdagen.
Kom i gang med at kode
Henvis eleverne til aktiviteten
Skriv linket til vejledningen på en whiteboardtavle. Når dine elever støder på vanskeligheder, er det okay at svare:
"Jeg ved det ikke. Lad os finde ud af det sammen." "Teknologi fungerer ikke altid som ønsket." "At lære at programmere er som at lære et nyt sprog; man bliver ikke flydende lige med det samme."
Fejring og hvad der kommer efter
Udskriv certifikater til dine elever og find dem her: Hour of Code.
Udskriv "Jeg har lavet en time med kodning!"-klistermærker til dine elever. Bestil specialfremstillede t-shirts til din skole. Del billeder og videoer af din Hour of Code-begivenhed på de sociale medier. Brug #HourOfCode og @codeorg, så vi også kan fremhæve din succes! Andre Hour of Code-ressourcer til undervisere: Besøg Hour of Code-lærerforummet for at få råd, indsigt og støtte fra andre undervisere. Gennemgå Hour of Code FAQ. Hvad kommer efter Hour of Code? Datalogi behøver ikke at slutte med Hour of Code. Vores læseplan er webbaseret og gratis at bruge for evigt.