Handlingsplan:
Tidslinje:
Projektet vil starte op med det samme.
Projektholdet mødes i forbindelse med opstart af projektet og vil derefter uddelegere den daglige drift til foreningens frivillige og bestyrelse. Målet er at foreningen skal leve videre af sig selv uden projektholdets indblanding.
Fra maj 2023 til August 2024 vil der særligt være fokus på PR-kampagner målrettet at finde flere børn og frivillige til foreningen. Det vil særligt være op til starten af hver halvårlig sæson (Perioden Januar samt August) at vi køre PR kampagner.
Budget:
Sponsoratet vil primært blive brugt til PR-aktivitet, udstyr til foreningen og forhåbentligt også deltagelse i konkurrencer. Vi planlægger at børnene skal deltage i en national Lego-robot konkurrence hvilket kræver at vi indkøber mere Lego/Lego Teknik og der skal evt. også bruges penge på transport/mad i forbindelse med konkurrencen.
Ca. budget er dette:
Marketing samt PR Events = 15.000kr
Udstyr (Legoteknik og Mikrobits) = 8000
Forplejning til klubaftner/events og til evt. dække af transportudgifter i forbindelse med deltagelse i legorobot tunering = 5000
Målet er at foreningen på sigt bliver 100% selvkørende, hvormed foreningens indtægter vil komme fra alm. foreningskontingent (500kr per barn per sæson) og fra kommunalstøtte (300kr per barn). Dette skal dække de kontinuerlige udgifter som foreningen vil have til forplejning, t-shirts, Marketing, udstyr og software. Derudover vil vi også forsøge at indhente sponsorater fra lokale virksomheder.
Effekt:
Vores mål er at foreningen kan leve videre af sig selv uden vores indblanding.
Vi har et mål om at foreningen inden sommerferien 2024 skal have 20 medlemmer (Børn) og 4-5 faste frivillige. I dag har foreningen ca. halvdelen af dette.
Vi vil halvårligt måle på (via spørgeskema) om børnene er glade for tilbuddet og justere tilbuddet ud fra feedbacken vi får. Vi håber også med spørgeskemaet at finde ud af hvilken marketing strategier der virker så vi kan blive ved med at gøre opmærksom på os selv, mest effektivt.
De langsigtede effektmål er:
1) At fastholde og øge børns interessere for IT og teknologi. Herunder forhåbentligt få flere til at tage en STEM uddannelse, da der nu og de kommende år er/vil være stor mangel på STEM-Uddannede på jobmarkedet.
2) At give børnene en social omgangskreds af ligesindet børn, der er ligesom dem selv brænder og interessere sig for teknologi
3) At give børnene en større tro og selvtillid for egen kunnen
4) At give børnene nogle voksne rollemodeller at se op til og som kan inspirere dem og spille dem bedre
5) At hjælpe børn med at have det sjovt og trives uden for skolen (gerne samtidig med at de lære nyttige IT-færdigheder).
Placering: Vi har allerede en aftale om lån af lokaler og meget udstyr på HTX-Thisted (EUC Nordvest). Aftalen er ikke tidsbegrænset og foreningen må blive 'boende' efter projektet er afsluttet.
Det ser godt nok spændende og hyggeligt ud :)